Find ro i dig selv

Andre
vejrtraekning
1ssdd22

Verden uden for dig selv er ikke til at styre. Andre mennesker er ikke til at styre. Men dig selv, dig kan du styre. Det er vigtigt at huske. Der sker rigtig mange ting ude i den fjerne verden, som er helt ude af dine hænder. Og der sker endnu flere ting i den nære verden, der er lige foran dig, du simpelthen ikke kan ændre. Men du kan ændre dig selv. Du kan finde ro i dig selv. Og med den ro, kan du klare alt det kaos, der er i verden. Læs videre her og læs om, hvordan du bedst mulig finder ro i en verden af kaos og utilregnelighed.

yoga

Accept 

Det første punkt handler om accept. Det lyder nemt. Det er det bestemt ikke. Rigtig mange mennesker har nemlig svært ved at acceptere, at de ikke kan styre hele verden. Måske har du det på samme måde? Det kan også være svært at forstå. 

Det første, du skal gøre, er at sætte dig ned og sætte dig ind i forskellen på dig og omverdenen. Forestil dig en fodboldbane, hvor du står på den ene halvdel, og resten af verden står på den anden. Træk vejret dybt og accepter, at du kun har mulighed for at træffe beslutninger og styre det, der sker på din halvdel. Hver gang du så fremover får en tanke, hvor du forestiller dig, at du kan styre en anden person eller situation, så vend tilbage til fodboldbanen.

Dermed ikke sagt, at du ikke kan kæmpe din sag. Du må blot acceptere, at det ikke er dig, der i sidste ende bestemmer.

Vejtrækning 

Næste punkt handler om vejrtrækning. Din vejrtrækning bringer dig tilbage til udgangspunktet. At trække vejret er nemlig helt essentielt for at leve. Ja, du ville jo dø uden. Derfor er vejrtrækning en god teknik til at nå helt ind til dig selv.

Det lyder måske kompliceret, men det er det ikke. Du kan starte med at øve dig i fem minutter om dagen. Tag fem minutter ud, hvor du sætter dig ned og lukker øjnene. I de fem minutter, skal du mærke din vejrtrækning og lade alle tanker flyde. Du kan eventuelt tælle til 100 vejrtrækninger, hvis det hjælper dig med at holde fokus.

Yoga 

En anden god teknik, til at give dig selv ro, er ved fysisk aktivitet. For nogen virker en løbetur rigtig godt. For andre virker yoga. Sidstnævnte er en rigtig god løsning, hvis du samtidig vil nå indtil dig selv ved hjælp af vejrtrækning.

Der findes mange forskellige yogaøvelser. Til de fleste øvelser skal du bruge en måtte. Hvis du vil udfordre dig selv, kan du købe en hovedstandstol. Med den kan du øve dig på at stå på hoved, samtidig med at du finder ind til den dybe vejrtrækning.

Strukturering 

Selvom hovedmålet skal være at finde ro i dig selv, så du kan modstå kaos uden for, kan du godt hjælpe dig selv. Du kender sikkert godt det med, at et pænt og ryddet hjem også giver et rent og ryddet sind. Dette gælder også med din kalender. Jo mere du formår at sætte dit liv i system, jo nemmere vil det også være at få ro på. Så undgår du at stresse om unødvendigheder.

Der kommer altid overraskelser i livet. Men hvis du har struktur og en plan for din hverdag, har du mere overskud til at håndtere de mere eller mindre gode overraskelser. Du kan ikke styre, om de kommer, du kan kun forberede på dem. 

Det er ingen skam at være stresset en gang imellem. Så længe du kan finde tilbage til roen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *