Styrk forholdet og jeres samspil med den rigtige julegave

Mange voksne i parforhold, vil kunne nikke genkendende til at det kan være svært at finde tid og overskud til at give hinanden nok opmærksomhed i hverdagen. Det kan være at komme med den ekstra søde bemærkning, der kan give humøret og glæden ved hinanden et løft. Er der børn i forholdet, vil det ofte være dem, der får opmærksomheden. Børn skal stimuleres, trøstes, puttes og har fritidsinteresser og legeaftaler, der skal passes.

Til hverdag er man nød til at lave aftaler omkring hvem der henter og bringer børnene, og det at vise kærlighed til hinanden kan nemt blive glemt i alle de andre gøremål. Det er værd indimellem at give det en tanke, hvordan du kan gøre din partner glad. Det behøver ikke være det helt store, men kan være at tilberede en ret til aften, du ved din partner kan lide, at arrangere at børnene bliver passet, mens I tager i biografen eller bare at servere en kop kaffe på sengen eller give et kram på det rigtige tidspunkt. Det vigtigste er at man husker at se hinanden i øjnene, og huske at give hinanden den gode opmærksomhed.

Julegaver, nødvendighed eller glæde?

December måned er travl. Julegaverne og forberedelserne til den store julefest kan tage pusten fra enhver fuldtidsarbejdende forælder. Ofte er måneden præget af at vi udover julegaverne, skal til julefrokoster og julearrangementer, købe pakkekalendergaver til børnene og ofte efterfulgt af trætte børn, der også har travlt med de mange forberedelser. I december er der, ikke underligt, mange familier, der er ved at få nok og med det følger ofte skænderier og udmattelse.  Men december kan mere end det, og gaver kan heldigvis være meget andet, end en nødvendighed.

Overvejelser omkring den gode julegave, bør indeholde tanker omkring hvad der er godt for jer som par. Hvis du tænker kreativt kan oplevelsesgaver være mere givende for jer, og koster ikke nødvendigvis mere end skjorter eller parfume. Som du kan se her kan gaver til kæresten være mere eller mindre intime. Det er vigtigt, at passe på hinanden, og specielt i julen, hvor både meget arbejde og mange følelser er på spil.

Ville du blive glad for en pakkekalender?

Pakkekalender, med gaver til hver dag i december måned, er ofte noget vi forbinder med det at være barn. I de senere år er kommet flere forskellige pakkekalendere til voksne. Hvis du synes det kunne lyde som en idé at forære din partner en pakkekalender, kan du også overveje en pakkekalender til voksne.

Pakkekalendere kan fås i mange prisklasser og behøver ikke være specielt dyre, du kan også udvælge dig en pakkekalender efter interesse. Der findes fx pakkekalendere med forskellige temaer, og du kan få alt fra håndlavet chokolade til rom og over i de mere specielle som f.eks. den frække julekalender til par. Uanset hvordan din smag er, vil du kunne glæde din partner i december. Overvej det, er en gave til parforholdet. 

Traumeterapi og PTSD i Aarhus

Rigtig mange mennesker lider i dag af traumer eller af PTSD. Det kan have mange forskellige årsager, men fælles for dem er, at lidelserne skal behandles. Det er lidelser, der er meget svære at leve med, da det er svært selv at bearbejde. De kræver ofte et behandlingsforløb og hos psykologerne hos Re-View er udgangspunktet for traume- og PTSD behandling metakognitiv terapi. Denne form for terapi er meget skånsom, men effektiv på personer, der lider af de ovenstående lidelser. 

Re-View i Aarhus har stor erfaring med at anvende metakognitiv terapi som behandlingsform hos personer, der har oplevet en traumatisk hændelse eller flere forskellige hændelser. Den traumeramte kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser. 

For at behandle dette anvende Re-View i Aarhus metakognitiv terapi. Denne behandlingsform er meget skånsom for personer, der har oplevet voldsomme traumer, og som derfor ikke kan holde til at gennemgå dem igen og igen. Det kan undgås ved at anvende matakognitiv som behandlingsform. Denne behandlingsform går ind og fokuserer på den naturlige helings-proces, som hvis man ønsker at hele et fysisk sår. Det betyder derfor, at psykologen ikke behøver gennemgå traumesituationen i detaljer igen og igen. Behandleren lader i stedet det specifikke traume hele ved at afbryde eventuelle uhensigtsmæssigt tankemønstre og adfærd.

Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) 

PTSD behandling hos Re-view kan være med til at komme dit problem til livs på en skånsom måde med hjælp fra metakognitiv terapi. PTSD står for post-traumatisk stress syndrom og er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. Det er derfor en traumetilstand, som den berørte er ramt af. Det skal derfor behandles på samme måde som andre traumer. Ved at anvende metakognitiv terapi, så kan værktøjerne hjælpe den berørte videre med livet. Du behøver derfor ikke bekymre dig om at blive unødigt stresset og påvirket af behandlingen. Behandlingen går ikke ud på at gennemgå grunden til at du har fået post-traumatisk stress via. genfortælling, men fokuserer på at arbejde med den naturlige heling og bearbejdelse.

Traumeterapi 

Metakognitiv terapi er et godt alternativ til dig, der ikke ønsker en behandlingform, hvor traumesituationen skal gennemgås igen og igen. Traumeterapi hos Re-view er derfor meget oplagt, hvis du gerne vil arbejde med din nuværende situation og på den måde komme videre. Behandlingen arbejder med at afbryde dine uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, som du kan have erhvervet gennem traumet. Den naturlige bearbejdelse af traumet bliver derfor styrket, hvilket er med til at hjælpe dig videre. Alle traumer bliver selvfølgelig behandlet individuelt, men klinikken har oplevet rigtig gode resultater ved at anvende den metakognitive terapi.

Psykologerne hos Re-View er medlem af Dansk Psykolog Forening.

Nyd nattesøvnen – det er godt for dig

For at leve et sundt liv er det vigtigt, at man også prioriterer nattesøvnen. Søvn er alfa og omega for sundheden. Derfor er det rigtig vigtigt, at man husker at få en god nattesøvn, for det er netop, når man sover, at hjernen sørger for at udskille en masse affaldsstoffer. Sørger man ikke for at få nok søvn, kan det fører til blandt andet problemer med korttidshukommelsen. Forskning viser også, at der er sammenhæng mellem sygdom og søvnmangel. Derfor kan det ikke gentages nok gange: Søvn er vigtigt. Derfor er det også vigtigt, at man har en god seng. Hvis man er på udkig efter en god seng, kan man for eksempel besøge Wegot.dk.

Senge er ligeså forskellige som de mennesker, der ligger i dem

På hjemmesiden finder man et stort udvalg af senge, og her er virkeligt noget til enhver smag. Netop det brede udvalg er essentielt, fordi det er meget individuelt, hvad folk foretrækker at ligge i, når de skal sove. Nogle sover allerbedst i en hård seng, men andre hellere vil ligge i en seng, der er så blød, at man synker helt ned i den. Det er meget individuelt, hvordan og hvorledes den enkelte person får den bedste nattesøvn. Både højde og vægt spiller ind, samt resten af kroppens tilstand. Har man rygproblemer, skal man have en anden seng, end hvis man ikke har.

Kiropraktorer påpeger for eksempel, at der er meget stor forskel på, hvilken seng man skal have, hvis man er lav og rund, modsat hvis man er høj og slank. Hører man til den første gruppe, bør man kigge efter end hårdere seng end dem, der har en høj og slank figur. Derfor er det altså også rigtig vigtigt, at man ikke lader andre vælge seng for én. Man skal selv prøve sig frem for at vurdere, hvad der fungerer. Det nytter altså ikke noget blot at købe det første og det bedste. Man skal have en smule viden om, hvilken type seng der tjener ens krop og sundhed bedst. Og det er vigtigt, at man får fat i den rigtige, for man skal jo optimalt set bruge omtrent otte timer i døgnet.

Vær særligt opmærksom på disse ting, når du køber seng

Når man forsøger at finde en seng, er det ideelt, at man finder én, der passer til ens rygsøjle. Det skal man forstå således, at rygsøjlen optimalt set skal ligge parallelt med sengen, når man ligger på siden og på ryggen. Man skal altså genoverveje købet af en seng, hvor man vrider i rygsøjlen, når man ligger i den. Man må hverken bule den ene eller den anden vej, når man ligger i en seng. Det gør sig også gældende, hvis man har former. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at man finder en seng, hvor der er plads til, at formerne kan synke ned. Hvis man har store hofter og ligger i en hård seng, kan det få betydning for rygsøjlens position.

Om positive tanker – og hvordan du vender de negative tanker til positive tanker:

Positive tanker kommer ikke bare af sig selv, men du kan vælge om det er de positive tanker der skal fylde for dig.

Negative tanker, bekymringer og selvbebrejdelser følger ofte med en depression, hvor de negative tanker bare kører i ring og trækker dig længere og længere med i et sort hul og du kan føle, du ikke kan komme videre med dit liv.

Det er en stor daglig belastning for mange, mange mennesker.

“Den vigtigste beslutning, du kan tage, er, om du lever i en venlig eller uvenlig verden”. Er verden uvenlig og imod dig, vil du%

Hvordan får du positive tanker?

Den amerikanske psykolog Martin Seligman har forsket i depression i 30 år og er ophavsmanden til den positive psykologi. Han fandt frem til at i stedet for at fokusere på mangler, og det der ikke fungerer, burde man rette fokus mod de positive aspekter i menneskers liv. Dette fokus på det positive i livet mener han er essentielt, eftersom det kan forebygge psykiske sygdomme, frem for blot at helbrede dem.

Positiv psykologi beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være lykkelig, og målet er, at opstille nogle faktorer, der kan beskrive, hvordan man bliver lykkelig.

Positiv psykologi søger at komme med redskaber til, hvordan man kan øge lykken både på arbejdet og i hverdagen.

Forskningen siger, at lykkelige mennesker lever længst og Martin Seligman har fundet frem til denne lykkeformel hvor:

50% er genetisk bestemt, 15% er miljøbestemt og 35% er vilje.

Hvordan bruger du dine 35% vilje til at tænke positive tanker frem for negative?

Hvad kan du selv gøre for at få positive tanker

Når du bruger ord som ”Hvorfor” er der ofte en bebrejdelse gemt, så lad være med at spørge dig selv ”Hvorfor du gjorde – eller undlod at gøre dit eller dat”, det giver de negative tanker næring.

Hvis du i stedet spørger dig selv; ”Hvad kunne jeg godt tænke mig at være i stand til i denne situation” eller ”Hvordan vil jeg gerne gøre dit eller dat”, vil du styrke det fremadrettede fokus og flytte fokus til positive tanker.

Du kan måske gå en tur – og den ene vej kigge efter farverne, og på vejen hjem lytte til alle lydene.

Fokuser på noget andet – selv om det er svært – eller gør noget andet for at flytte dit fokus fra de negative tanker.

Sæt dig med et stykke papir og skriv alle de ting du kan komme i tanke om, som gør dig glad.

Måske er det:

  • Når solen skinner
  • En god kop te/kaffe
  • Et musikstykke
  • Ringe til en ven
  • Se en sjov film
  • Tage et bad

Tænk på en gang hvor du var rigtig glad og genoplev denne oplevelse. Find evt dine billeder frem og kig på de glade minder.

Overvej hvilket råd du ville give til din allerbedste ven, hvis han eller hun havde det, ligesom du har det lige nu.

Vær god ved dig selv

Få frisk luft hver dag gå gerne en lille tur – 10 minutter er bedre end ingenting

Sørg for at du får nok D-vitaminer, mangel på D-vitamin kan give samme symptomer som en depression

Undgå alkohol det løser ingen problemer og kan give dig negative tanker

Kom ud blandt andre – også selv om du kun kan være der i meget kort tid

Grin gerne mere – det frigiver endorfiner og løfter dit humør.

Du har et valg, du kan bruge din vilje og enten lade de negative eller positive tanker styre dit liv. Det betyder ikke, at du aldrig kan have negative tanker, de må bare ikke få lov til styre dit liv.

Husk altid at tanker er bare tanker.

 

Kærlig hilsen

Kirsten Kristensen

Om Kirsten

Kirsten er oprindeligt sygeplejerske med 25 års ledererfaring, og har sidenhen taget et utal af uddannelser og kurser blandt andet MasterClass i Psykologi, NLP Master og proceskonsulent.

Tilbage i 2012 fik Kirsten selv alvorlig stress og traf herefter det valg, at hun ville forlade lederjobbet for at hjælpe andre til at leve et liv uden stress.

I dag driver Kirsten en succesfuld virksomhed Kirsten-K, hvor hun med individuelle samtaler, holdforløb eller foredrag hjælper stressede med at blive på jobbet eller komme hurtigere tilbage. Kirsten anvender udelukkende konkrete redskaber, som er lette at bruge i hverdagen.

Kirsten findes på hjemmesiden: www.kirsten-k.dk

Om livsglæde – hvorfor er den vigtig og hvordan fås den?

Artiklen her er skrevet af Malene Ratajczak som til daglig bl.a. arbejder med healing. Uanset hvor man er i livet er livsglæde noget af det vigtigste – og også nogle gange det sværeste at finde. Derfor er jeg glad for at Malene ville skrive denne artikel. Værsgo Malene:

Hvad er livsglæde?

Der er mange forskellige aspekter omkring begrebet livsglæde, ikke mindst fordi det at have livsglæde i sit liv er så afgørende vigtigt for, at vi føler os ‘godt tilpas’ og ikke lader – ubevidst – andre såkaldt lavt vibrerende følelser tynge os ned på kort eller lang sigt.

At definere livsglæde er egentligt meget enkelt, for som ordet siger i sig selv: At have en glæde ved livet. At holde af og måske ligefrem elske sit liv, at ville livet. Det giver overskud til at gøre noget for en selv, sin familie og mange andre i f.eks. venne- og bekendtskabskredsen, i idrætslivet, i fritiden generelt.

Der findes også udtrykket at være ’en livsglad person’. Det er en person, der helt generelt er glad for sit liv, måske udtrykt ved at være en positiv person, en person, der er i godt humør generelt set, en person, der har overskud til at lave mange ting i sit liv og at være noget for andre, hvad enten det er den nærmeste familie eller længere ude i bekendtskabskredsen, eller generelt hele den sociale omgangskreds.

livsglæde

Hvordan får jeg livsglæde?

Nogle af de vigtigste fundamentale ting, der giver os livsglæde og livsværdi er:

En elsket partner, børn og dyr, venner og veninder, en stor bekendtskabskreds, en sund og rask krop (og sind), men rækken af andre ting, der giver livsglæde, er dels meget lang, men også meget individuel, bl.a.: rejser, mad, bolig, motion/bevægelse, job/arbejde og læring.

Nogle af de mere individuelle ting er ofte under-områder af de førnævnte, f.eks. at lave gourmet mad, at interessere sig for boligindretning og design, at gå i fitness center, at dyrke yoga, at gå til forskellige foredrag og forelæsninger…. Alt er muligt :-). Men herudover kommer nogle ting, som måske er fundamentale, men som ikke altid bruges som sådan, og det er bl.a. naturen og musik i alle afskygninger.

Og til slut, men på ingen måder mindst: en persons spiritualitet. Jeg oplever, at mange personer, der begynder eller videreudvikler deres spirituelle rejse, også får meget livsglæde indover. For det er uendeligt livsbekræftende, også for ens selvforståelse og den sammenhæng vi er en del af, at åbne op for nye spirituelle energier. Og ikke mindst til vores egen sjæl.

Jeg er selv utroligt glad for den spirituelle kontakt, jeg har. Det giver livsglæde på første række :-). Det gør mig glad for livet, glad for at kunne give men ikke mindst modtage. Glad for at kunne forstå tingene i et større perspektiv og sammenhæng, som giver mening for mig.

Bare kom i gang 🙂

Så ja, livsglæde er mange ting og kan skabes ud fra mange ting og områder – det er bare om at gå i gang med at tage de første, måske små, skridt ud fra det ståsted, man har nu og her. Slip frygt, angst, ligegyldighed, kedsomhed og find lige præcis de områder i livet, der glæder og giver lykke.

Har man større ting indover i sit liv som f.eks. stress og depression, så er målet stadig at finde livsglæde… men igen, stille og roligt, at få ændret de uhensigtsmæssige ting i sit liv, som har fremkaldt disse sindstilstande, og stille og roligt – selvom det nogle gange er rigtigt svært – at kæmpe sig tilbage til et liv, hvor livsglæden er indover.

Det samme gælder, hvis man ikke er en livsglad person af natur, så er det i langt højere grad op til en selv at finde livsglæden, for der er så uendelig mange tiltag, man kan gøre for at slippe det ’ikke-livsglade’ og finde nogle værdier i sit liv, der gør livsglad. ’Bare’ gå om bord når først man vil det og har indset, at det er det hele værd.

Er du interesseret i at læse mere om livsglæde, så tag gerne et kig på min hjemmeside: www.malene-ratajczak.dk.