Tips til videnskabelige artikler februar 2012

Hermed tips til videnskabelige artikler for februar 2012 fra Psykiatrisk Forskningsbibliotek og Center for Psykiatrisk Forskning

Torben Østergaard Christensen, cand. psych., ph.d.

Anbefalet artikel
Aas M, Djurovic S, Athanasiu L, Steen NE, Agartz I, Lorentzen S, Sundet K, Andreassen OA, Melle I (2012)
Serotonin Transporter Gene Polymorphism, Childhood Trauma, and Cognition in Patients With Psychotic Disorders
Schizophrenia Bulletin, 38(1): 15–22

“Hvorfor får nogen mennesker psykosesygdomme? – og hvorfor er der så store symptom-, funktions- og forløbsforskelle i mellem de, der har sygdommene? Det er i dag alment accepteret, at disse spørgsmål må besvares indenfor rammerne af en overordnet stress-sårbarhed model. Et kompetent forskerteam fra vores norske broderland udpeger i nærværende artikel centrale og specifikke (genetiske, opvækstmæssige og kognitive) elementer i modellen, og fremfor alt beskrives interaktionen mellem elementerne. Artiklen stiller krav til sin læser, men gør man sig anstrengelserne, føler man sig et skridt nærmere en besvarelse af det ultimative spørgsmål: hvordan kurerer vi mennesker med psykosesygdommene.”

Forkortet dansk abstract
Artiklens overordnede hypotese er, at variationer i serotonin-transporter-genet (5-HTTLPR) sammen med langsigtede virkninger af psykiske barndomstraumer bidrager til forskelle i kognitive dysfunktioner hos mennesker med psykotiske lidelser. Forfatterne rekrutterede patienter med psykotiske lidelser og kortlagde evt. overgreb/misbrug i barndommen samt deres kognitive funktioner via et standardiseret neuropsykologisk testbatteri. 5-HTTLPR-genotyper blev analyseret v.hj.a. standardiserede metoder. Der observeredes en signifikant interaktion mellem varianter på 5-HTTLPR og psykiske barndomstruamer på tværs af kognitive domæner. Forfatterne konkluderer, at der er behov for flere undersøgelser på området, men at dette understreger vigtigheden af at afdække traumer i barndommen og deres samspil med genetiske markører, når kognitiv dysfunktion undersøges i denne patientgruppe.

Abstract i PubMed

Nicolai Ladegaard, psykolog, ph.d.-studerende

Anbefalet artikel
El-Mallakh RS, Gao Y, Jeannie Roberts R (2011)
Tardive dysphoria: the role of long term antidepressant use in-inducing chronic depression
Medical hypotheses, 76(6):769-73

”Kan langvarig behandling med antidepressiva føre til en kronisk depressiv tilstand? Ja, mener forfatteren, der har navngivet en sådan tilstand for ’tardiv dysfori’. Hypotesen er, at for en subgruppe af patienter kan antidepressiva ved længerevarende behandling selvstændigt øge den biokemiske sårbarhed overfor depression og resultere i en kronificering af tilstanden. En sådan paradoxal effekt er svært foruroligende og bør ifølge forfatterne undersøges nærmere.”

Forkortet dansk abstract
Artiklens hypotese er, at vedvarende brug af antidepressiva for nogle patienter kan være medvirkende til kronisk depression. Metodisk har forfatterne søgt relevant litteratur i PubMed omhandlende antidepressiv takyfylaksi, behandlingsresistent depression, kronisk depression antidepressiv tolerans. Patienter der til sidst bliver behandlingsresistente har ofte haft en positiv effekt af antidepressiva i starten og har modtaget denne behandling i høje doser over længere tid. Denne ”pro-depressive” effekt ses efter langvarigt brug af antidepressiva og for tilstanden foreslår forfatterne termen ”tardiv dysfori”.

Abstract i PubMed

Raben Rosenberg, ledende overlæge, professor, dr.med.

Anbefalet artikel
Kenny PJ (2011)
Common cellular and molecular mechanisms in obesity and drug addiction
Nature reviews. Neuroscience, 12(11):638-51

"Er svær overvægt (adipositas) en afhængighedssygdom? Dette synspunkt møder man ofte i klinisk arbejde, når patienter klager over, at de ikke kan stå i mod impulser til at spise og yderligere kan spise uafbrudt uden at blive rigtig mæt. De kan ikke styre fødeindtagelsen, ej heller når det går ud over deres velvære, og overvægten hæmmer i dagligdagen. Doktor – er jeg ikke afhængig af mad som en narkoman er afhængig af morfin?
Ud fra den moderne hjerneforskning ved man i dag, at der hjernemæssigt set er visse fællestræk ved overdreven fødeindtagelse og afhængighed af alkohol og andre stoffer. Artiklen giver en meget grundig – for nogle nok for grundig – oversigt over neurobiologiske forhold ved de nævnte tilstande, men den er god at blive klog af og vil være et godt grundlag for en seriøs information af patienterne."

Forkortet dansk abstract
Fødevarers evne til at skabe velbehag stimulerer fødeindtagelse, selvom energibehovet er dækket, hvilket fører til vægtøgning og fedme. Det ligner misbrugsstoffers evne til at skabe velbehag med øget indtagelse, misbrug og afhængighed til følge. Forskellige kemiske stoffer i hjernen regulerer de velbehagsskabende egenskaber ved såvel velsmagende mad som vanedannende stoffer. Denne forskning peger på, at overdreven madindtagelse og stofmisbrug fremkalder lignende neuroadaptive reaktioner i hjernens belønningssystem. Artiklen gennemgår den nyeste forskning med det vigtige budskab, at overvægt og stofmisbrug deler fælles biologiske mekanismer i hjernen.

Abstract i PubMed

Per Hove Thomsen, professor, overlæge, dr.med.

Anbefalet artikel
Storebø OJ, Skoog M, Damm D, Thomsen PH, Simonsen E, Gluud C (2011)
Social skills training for Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) in children aged 5 to 18 years
Cochrane Database Syst Rev. 2011 Dec 7;12:CD008223

”Artiklen er et Cochrane-review baseret på et samarbejde mellem flere børnepsykiatriske afdelinger i Danmark. ADHD ses hos 3-5 % af alle børn. Reviewet ser på om social færdighedstræning er effektiv til børn med ADHD for deres sociale interaktion. Der fandtes 11 studier inkluderende i alt 747 børn. Reviewet finder, at der er en kun sparsom evidens for effekt af social færdighedstræning til børn med ADHD. Der er brug for flere randomiserede, kliniske undersøgelser.
Artiklen er vigtig i diskussionen af behandlingsmuligheder til børn og unge med ADHD. Der pågår i disse år megen vigtig forskning i nonfarmakologisk intervention.”

Forkortet dansk abstract
Formålet med Cochrane-reviewet er at vurdere effekten af social færdighedstræning til børn og unge med diagnosen ADHD. Artiklen bygger på en omfattende litteratursøgning i relevante elektroniske databaser som bl.a. PubMed og PsycInfo, hvor selektionskriterierne var randomiserede forsøg med social færdighedstræning som stand alone behandling eller som supplement til farmakologisk behandling.
Resultatet var 11 studier med samlet 747 børn, og det konkluderes, at effekten af interventionen hverken kan bekræftes eller tilbagevises. Der er behov for flere undersøgelser - med lav risiko for bias og med et tilstrækkeligt antal deltagere - for at undersøge effekten af social færdighedstræning til børn og unge med ADHD.

Abstract i PubMed

Poul Videbech, ledende overlæge, professor, dr. med.

Anbefalet artikel
Udechuku A, Nguyen T, Hill R, Szego K (2010)
Antidepressants in pregnancy: a systematic review
Australian and New Zealand journal of psychiatry, 44(11):978-96

"Et fantastisk grundigt review om antidepressiv behandling af gravide. Læs det, hvis du nogensinde kommer i kontakt med en gravid, som er deprimeret. Ca. 10 % af alle gravide har en depression, nogle har brug for medicinsk behandling: hvad gør man?"

Forkortet dansk abstract
Artiklen er en kritisk systematisk gennemgang af litteraturen om bivirkninger ved behandling med antidepressiva hos gravide. Den inkluderede litteratur er studier, der undersøger følgevirkninger af antidepressiv behandling under graviditeten ift. graviditet, nyfødte og langsigtet udvikling hos barnet. Det drejer sig om en grundig gennemgang af kohortestudier, store registerstudier og metaanalyser.
Baseret på den kritiske litteraturgennemgang udleder forfatterne anbefalinger til klinisk praksis.

Abstract i Pubmed