Udredning
PRIMÆRE MÅLGRUPPER
Neuropsykiatrisk Klinik har følgende primære målgruppe (i prioriteret rækkefølge):
- Patienter, hvor der er begrundet mistanke om fokal eller generel hjerneorganisk lidelse (diskrete neurologiske symptomer, anfaldsfænomener, apopleksi eller kranietraume i anamnesen, svære kognitive vanskeligheder mv.) uanset psykiatrisk diagnose
Deprimerede patienter, der er behandlingsresistente trods relevant og systematisk gennemført behandling (bl.a. med psykofarmaka, ECT og psykoterapi)
Patienter med atypiske affektive sygdomsbilleder, der peger på komplekse årsagsforhold eller comorbide tilstande
Patienter med sen debut af depression (> 50 år)
I begrænset omfang kan patienter med andre neuropsykiatriske problemstillinger henvises.
HENVISNING
Psykiatere kan pr. brev eller mail henvise patienter, som er indlagt på psykiatriske afdelinger eller tilknyttet lokalpsykiatrien i Region Midtjylland. Det er vigtigt, at henvisningen indeholder en tydelig begrundelse for, at patienten skal henvises samt relevante kliniske oplysninger, som diagnose, forløb, tidligere og nuværende behandling og somatiske sygdomme.
UNDERSØGELSER
I Neurospykiatrisk Klinik gennemgår patienterne et meget omfattende undersøgelsesprogram, som vi sammensætter, så det passer til den enkelte patient.Programmet vil som regel bestå af:
- Samtale med psykiater
- Hjernescanning
- Neuropsykologisk undersøgelse
- Blodprøver
- Neurologisk undersøgelse
Er du ansat i psykiatrien kan du læse mere om undersøgelserne her.
Er du patient eller pårørende kan du læse mere om undersøgelserne her.
PRAKTISK INFORMATION TIL PATIENTERNE
Hvis du skal undersøges på Neuropsykiatrisk Klinik, vil du modtage et brev med posten med tidspunkter for alle undersøgelserne. Skulle du være forhindret i at møde op, skal du kontakte os hurtigst muligt. Alle undersøgelserne foregår på Neuropsykiatrisk Klinik på Århus Universitetshospital, Risskov.
Hjernescanningen foregår dog på Århus Sygehus, Nørrebrogade.Hvis du er er indlagt, sørger din afdeling for at transportere dig til og fra undersøgelserne.
Hvis du ikke er indlagt, skal du selv sørge for transporten. Vi kan kun give transportgodtgørelse, hvis du bor mere end 50 km væk fra hospitalet.Når du har været til alle undersøgelserne, vil du blive inviteret til en afsluttende samtale sammen med dine pårørende og din behandler. Her får du svar på, hvad undersøgelserne har vist, og vi drøfter eventuelle justeringer af din behandling.Vi vil gerne have, at du tager en pårørende med til alle undersøgelserne.Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 7789 3620.Her kan du finde et kort over Århus Universitetshospital, Risskov.
Her kan du se vores folder "Information til patienter og pårørende".
Login status
Seneste nyt
16.05.2012
Poul Videbech fejrer 25 års jubilæum
Den 14. juni kl. 14 - 16 inviterer Psykiatri- og Socialledel
20.04.2012
Tips til videnskabelige artikler april 2012
Hermed tips til videnskabelige artikler for februar 2012 fra
20.03.2012
Rekordstor bevilling til forskere fra CPF
Professor Ole Mors og Professor Anders Børglum fra Center fo
gå til arkivet

Om os
Kontakt
Login
Sitemap




