Collaborators/Deltagere:

Centre for Psychiatric Research: Ole Mors (PI), Noomi Gregersen, Henriette Buttenschøn, Ann Suhl Kristensen, Leslie Foldager

Institute for Human Genetics, Aarhus University: Anders Børglum

Odense University Hospital: Torben Kruse

The Genetics Resource Centre and Copenhagen University: Hans Atli Dahl, August Wang

Vores forskningsgruppe har i samarbejde med færøske kolleger identificeret nogle kandidatgener for panikangst i den færøske befolkning ved en scanning af hele genomet. Disse fund søges nu replikeret i en ny gruppe personer med panikangst fra Færøerne samt i en gruppe af personer med angstlidelser, herunder også panikangst, fra selve Danmark. Projektet indgår som speciale for Noomi Gregersen i uddannelsen som cand scient i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet.

Replication of candidate genes for panic disorder identified in the Faroese population

Several candidate genes for panic disorder have been identified in the Faroese population by a genome wide scan by our research group in collaboration with Faroese colleagues. These findings are now being investigated in another sample of subjects with panic disorder from the Faroe Islands as well as in a sample from the Danish outbred population.

Overlap between social phobia and panic disorder has been observed in epidemiological, family, and challenge studies. Challenge studies have found that some patients with social phobia, like patients with panic disorder, have a heightened sensitivity to substances such as CO2, indicating a shared neurobiology in a subgroup of patients with social phobia and panic disorder. One explanation is that some cases of social phobia develop as a consequence of a panic attack in a social situation, i.e. are post-panic. By definition, these cases of social phobia have sudden onset.

Using a 35% CO2 challenge procedure in a sample of 100 subjects, we intend to test whether patients with social phobia with sudden onset, hypothesized to be post-panic social phobia, display the same neurobiological vulnerability as patients with panic disorder.

As this has not been investigated earlier, the study could potentially add to the development of new subgroups of patients with social phobia for future etiological studies, as well as form the basis for individualised treatment.

Projektet er startet 01-01-09

og støttet af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom med 515.500 kr.

Projektleder Ann Suhl Kristensen. Øvrige deltagere: Ole Mors, Lene Laursen

Et dobbelt-blindet, randomiseret provokationsstudie med overkrydsning, hvor personer med panikangst eller socialfobi med pludselig debut eksponeres med en enkelt indånding af 35% CO2 for at kunne teste for en mulig fælles neurobiologisk sårbarhed mellem de to lidelser

Panikangst og socialfobi er hyppige og invaliderende angstlidelser med store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger. De to tilstande opfattes som forskellige sygdomme, men nogle undersøgelser peger på, at en undergruppe af patienter med socialfobi har en fælles neurobiologi med panikangst-patienter. Hvis det virkelig er tilfældet, har det betydning for disse angstlidelsers klassifikation, behandlingsstrategi, genetiske undersøgelser og andre undersøgelser af den mulige ætiologi og patofysiologi.

Ved provokationsstudier indånder patienter med angst og raske kontrolpersoner CO2 for at undersøge om en øget neurobiologisk sårbarhed hos angstpatienterne udløser panikanfald. Provokationsstudiet fungerer på den måde som en eksperimentel model for udløsning af panikanfald. Provokationsstudier med CO2 har vist, at nogle patienter med socialfobi, ligesom patienter med panikangst, har en øget følsomhed overfor CO2. En mulig forklaring er, at nogle tilfælde af socialfobi opstår, fordi et pludseligt panikanfald i en social situation fører til undgåelse af lignende sociale situationer efterfølgende. Socialfobien vil i disse tilfælde være opstået meget pludseligt.

Formålet med dette studie er derfor at undersøge, hvorvidt patienter med socialfobi med pludselig debut - ligesom patienter med panikangst og patienter som samtidig har både panikangst og socialfobi - har samme øgede neurobiologiske sårbarhed overfor CO2 belastning. Dette har ikke været undersøgt tidligere, og studiet kunne derfor bidrage til en opdeling af patienter med socialfobi ved fremtidige ætiologiske undersøgelser og som udgangspunkt for individualiseret behandling.

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorers betydning for udviklingen af panikangst, agorafobi og socialfobi, samt at foretage en meget grundig undersøgelse af dé symptomer, som personer med angstlidelser oplever under angstanfald.

Fra september 2003 til april 2006 deltog ialt 338 personer i forskningsprojektet. 186 deltagere udfyldte både spørgeskemaer, blev interviewet og fik taget blodprøve, mens de resterende 152 deltagere blot udfyldte spørgeskemaerne. Derudover fik mange forældre til deltagere også taget blodprøve. Siden vi afsluttede dataindsamlingen, har vi arbejdet med statisktisk barbejdning af data, genetiske analyser og afrapportering af undersøgelsens resultater.

God beskrivelse af angst:

Projektdeltagerne havde i gennemsnit oplevet 134 af de 187 angstsymptomer, der var nævnt i spørgeskemaet. Dette understreger, at de 14 angstsymptomer, der er nævnt i det officielle diagnosesystem ICD-10, ikke er en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan et angstanfald opleves. Det illustrerer også, at de fleste mennesker med angstlidelser ikke har præcis de samme angstsymptomer under hvert eneste angstanfald; nogle gange er der mange symptomer og andre gange færre. Der har længe været hypoteser om, at lidelserne socialfobi og panikangst har meget til fælles, og i undersøgelsen fandt vi da også, at mennesker med socialfobi og mennesker med panikangst oplever mange af de samme fysiske symptomer, når de bliver angste.

Genetiske faktorer af betydning for udviklingen af en angstlidelse:

Der er ingen tvivl om, at arveanlæg er en væsentlig risikofaktor for at udvikle panikangst, agorafobi eller socialfobi. De seneste års genetiske forskning inden for psykiske lidelser har dog gjort det meget tydeligt, at den genetiske effekt er forårsaget af mange forskellige gener, der hver især kun bidrager med en lille risiko. For at kunne finde gener, der kun har en lille effekt, er det nødvendigt at undersøge store grupper af mennesker med angstlidelser. Vi samarbejder derfor med andre forskergrupper fra Europa, USA og Asien, så vi tilsammen har blodprøver fra en meget stor gruppe af mennesker med angstlidelser, se PAN-I-C projektet.

Miljømæssige faktorer af betydning for udviklingen af en angstlidelse:

En af de miljømæssige faktorer, vi undersøgte, var belastende livsbegivenheder, som skete lige før, angstlidelsen begyndte. To ud af tre projektdeltagere huskede en eller flere voldsomme begivenheder, der var indtruffet umiddelbart før debut af angstlidelsen. Man mener, at voldsomme begivenheder, traumer og stress kan udløse psykiske lidelser, særligt hos personer, der i forvejen er sårbare overfor stress pga. deres genetiske disposition og pga. belastende opvækstvilkår i barndom og ungdom.

Offentliggørelse af undersøgelsens resultater:

Der er indtil videre udkommet tre artikler og en ph.d.-afhandling om undersøgelsens resultater. Artiklerne er på engelsk og findes på denne hjemmeside.

Artikler:

• Ann Suhl Kristensen, Erik Lykke Mortensen & Ole Mors: Social Phobia with Sudden Onset - Post-panic social phobia?, Journal of Anxiety Disorders, 2008, Vol. 22, pp. 684-692 

• Ann Suhl Kristensen, Erik Lykke Mortensen & Ole Mors: The Association between Bodily Anxiety Symptom Dimensions and the Scales of the Revised NEO Personality Inventory and the Temperament and Character Inventory, Comprehensive Psychiatry, 2009, Vol. 50, pp. 38-47 

• Ann Suhl Kristensen, Erik Lykke Mortensen & Ole Mors: The Structure of Emotional and Cognitive Anxiety Symptoms, Journal of Anxiety Disorders, 2009, Artiklen er under udgivelse(doi:10.1016/j.janxdis2009.01.009) 

Ph.d.-afhandling:

• Ann Suhl Kristensen, The Structure of Anxiety Symptoms - An investigation of the factor structure of anxiety symptoms in panic disorder and social phobia and of the relationship between symptom dimensions and personality, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Ph.d.-forsvaret fandt sted 21. maj, 2008.

Derudover har vi oplæg om undersøgelsen på to større udenlandske konferencer:

• Marts 2006: Conference of the Anxiety Disorders Association of America. Miami, USA.
• Oktober 2008: World Congress on Psychiatric Genetics. Osaka, Japan.

Se også http://www.panikangstforskning.dk