Neuropatisk smerte kan være en invaliderende lidelse

Nervesmerter også kaldet neuropatisk smerte kan skyldes flere ting. Ofte ligger et traume eller et uheld til grund for denne lidelse. Det kan også være en følgesygdom af andre sygdomme som gigt og sukkersyge. I tilfælde af et traume kan lidelsen være svær at behandle, men er det for eksempel gigt eller sukkersyge, der er grunden, så kan et kirurgisk indgreb hjælpe mange.

Neuropatisk smerte findes i mindre eller større grad

Der findes mange typer smerter. Forskellige former for smerter kan kræve forskellige behandlingsmetoder og nogle kan slet ikke behandles ordentligt. Man kan blandt andet have smerter i nerverne i mindre eller større grad. Nervesmerter kan være forårsaget af flere ting, men typisk vil det være som følge af en ulykke eller en anden sygdom, som sukkersyge, gigt eller noget andet. At have denne form for smerter betyder, at ens nervesystem sender impulser til hjernen som om, at der er fare på færde, uden at der egentlig er det. Hvad der skulle virke som et faresignal er nu et uprovokeret signal, der bliver sendt til hjernen uden grund. Nogle mennesker oplever dette i større eller mindre grad. I værste kald kan dette være svært invaliderende og medføre nedsat livskvalitet. Man kan tage medicin imod disse smerter, men som med alle andre piller kan de medføre bivirkninger og kræve yderligere behandling imod de bivirkninger. I nogle tilfælde er der endda ingen ønsket effekt af medicinen og en ordentlig behandling er derfor ikke mulig. Hvis du lider af Neuropatisk smerte, et andet ord for nervesmerter, skal du selvfølgelig søge professionel hjælp og ikke bare leve med det og håbe på, at det går over af sig selv. Kontakter du en professionel kan de rådgive dig med hensyn til medicin eller endda foretage et kirurgisk indgreb, alt efter hvad der er retsmæssigt at gøre.

Neuropatisk smerte kan sommetider lindres ved et kirurgisk indgreb

nervesmerterMange der lider af neuropatisk smerte vil have oplevet op til flere års forløb med konsultationer hos egen læge, hospitaler og så videre uden at være blevet hjulpet på vej til et bedre liv. Dette skal gerne undgås, så folk er invalideret af de gener, som det kan medføre. Det er langt fra alle praktiserende læger, der er i stand til at kunne diagnosticere en person med nervesmerter korrekt. Der er lavet flere studier, hvor man har scannet hjernen på personer med denne form smerter, dog uden at kunne påvise noget endegyldigt. Der kan være flere grunde til dette resultat, men fænomenet er dog ikke afskrevet som rent placebo. Dette er dog på trods af, at der er uenighed blandt forskere. De fleste vil dog erkende, at en operation kan forbedre tilstanden. Det oftest benyttede kirurgiske indgreb består af en form for pacemaker (som man kender en hjerte-pacemaker), der sender et elektronisk signal til hjerne hver gang den pågældende nerve bliver aktiveret og blokerer signalet, så man slipper for den ubehagelige sensation af smerte, som skyldes neuropatisk smerte. Hvis du ønsker flere informationer, så kan de findes på nksk.dk.

Et godt parforhold – for livet

Artiklen her er skrevet af Heidi Agerkvist. Heidi Agerkvist er psykolog og er specialiseret i hverdagen med børn, forældreskabet og parforholdet. Hun har både praksis i Århus og tilbyder også samtale og kurser online.

I medgang og i modgang

Langt de fleste går ind i parfoldet og ægteskabet fulde af kærlighed, håb og ønsker om et langt og lykkeligt parforhold.

Samtidig har vi en temmelig høj skilsmisseprocent i Danmark. Og den er stigende. I 2014 blive 19.387 par skilt.

 

Fortsætter tendensen som den er nu, vil hvert tredje barn, opleve at deres forældre bliver skilt inden de fylder 18 år, og halvdelen af de skilsmisser vil foregå, inden barnet er 6 år.

 

Parforholdskvaliteten falder

Og netop børnene spilder en rolle for parforholdet og vores oplevelse af det. At få børn er en af de største forandringer i livet, og der er få eller ingen andre tidspunkter i livet, hvor der sker så mange forandringer på så kort tid. Midt i alle de forandringer falder den oplevede parforholdskvalitet drastisk. En læng række selvrapporteringsstudier viser at par med børn føler sig mindre glade og tilfredse i deres parforhold, end par uden børn gør. Der ses et (gennemsnitligt) markant dyk i parforholdskvaliteten kort efter ankomsten af første barn, og derefter en blød stigning , der over tid ender med at matche det samme niveau som par uden børn.

 

Men hvorfor er det så hårdt for et parforhold, at der kommer børn til?

Udover at der tilføjes ca 35 timers ekstra ugentligt arbejde til parret i forbindelse med at de bliver forældre, falder overskuddet til at vise omsorg for hinanden: Ligeledes bliver der langt mindre tid og mulighed for at lave de ting sammen, som man gjorde tidligere og fik energi og godt humør af. Sexlivet og intimiteten udfordres også. Kvindens forhold til hendes egen krop og dens funktion ændres, og hun kan opleve at få dækket rigeligt at sit behov for kropskontakt via barnet, mens manden kan stå på sidelinjen og føle sig til overs og savne nærvær og kropskontakt.

 

Ovenpå sådan en cocktail er det ikke mærkeligt at konflikterne nemmere får plads, ligesom tanker som ”Er vi så slet ikke de rigtige for hinanden?” og ”Ville vi have det bedre hver for sig”, kan snige sig ind.

 

konflikterNetop konflikterne og håndteringen af dem er centralt for parrets trivsel og for parforholdets vilkår for at overleve og fortsat bidrage positivt til parternes trivsel.

Det vi ved fra parterapiforskningen er, at de par der klarer sig godt længe, er dem der formår at kommunikere konstruktivt om deres store og små udfordringer. Konstruktivt betyder i denne sammenhæng at kunne tage relevante emner op, holde sig til selve emnet, og afslutte snakken om det, på en måde så begge parter føler sig hørt, og ingen føler sig angrebet.

 

Udover den gode kommunikation, spiller evnen og modet til at række ud mod sin partner, selvom en del af af én, har lyst til at give op eller er bange for at blive afvist igen.

 

Disse evner bliver ekstra vigtige i parforhold, hvor den ene af parterne har symptomer på angst eller depression, da sådanne psykiske lidelser belaster både den ramte og partneren ekstra.

 

 

Naturligt, men ikke nødvendigvis nemt.

 

Det er naturligt at finde sammen som par, og det er også naturligt at sætte børn i verden. Men det er ikke det samme, som at det er nemt.

Der er mange muligheder for at fare vild i både parforhold og forældreskab. Alene det faktum at man typisk sover markant mindre, end man har brug for betyder, at overskuddet er meget lille eller helt væk i en periode, og det derfor er nemt at komme til at fokusere på alt det, der irriterer dig ved din partner, alt det der går lidt skævt, og svært at tro på at det bliver anderledes at være familie og par om få måneder og år.

 

Men skal vi så ikke få børn, hvis vi gerne vil bevare kvaliteten af vores parforhold?

Jo, men I skal vide hvad I kan forvente, og som sagt oplever langt de fleste par et dyk i parforholdskvaliteten, når der kommer børn til.

 

Når man ved hvad man kan forvente, bliver man knapt så forskrækket og overvældet, og har mulighed for at gå langt mere roligt og konstruktivt til værks, i den tid der går inden parforholdskvaliteten stabiliserer sig igen på niveau med den parforholdkvalitet, som par uden børn oplever.

Og det skal I gøre – altså gå til værks. Der findes masser af muligheder for at søge inspiration og hjælp, og det behøver hverken, være dyrt, tage lang tid eller være meget indviklet og svært.

Ønsker I ikke at opsøge en familievejleder eller parterapeut personligt, findes der masser af andre fleksible og effektive muligheder til at hjælpe jer selv og hinanden med at styrke hverdagen og passe på kærligheden – også når I får børn.

 

Mere statestik om vielser og skilsmisser her:

Mere info om forskning i parforholdskvalitet her