Om positive tanker – og hvordan du vender de negative tanker til positive tanker:

Positive tanker kommer ikke bare af sig selv, men du kan vælge om det er de positive tanker der skal fylde for dig.

Negative tanker, bekymringer og selvbebrejdelser følger ofte med en depression, hvor de negative tanker bare kører i ring og trækker dig længere og længere med i et sort hul og du kan føle, du ikke kan komme videre med dit liv.

Det er en stor daglig belastning for mange, mange mennesker.

“Den vigtigste beslutning, du kan tage, er, om du lever i en venlig eller uvenlig verden”. Er verden uvenlig og imod dig, vil du%

Hvordan får du positive tanker?

Den amerikanske psykolog Martin Seligman har forsket i depression i 30 år og er ophavsmanden til den positive psykologi. Han fandt frem til at i stedet for at fokusere på mangler, og det der ikke fungerer, burde man rette fokus mod de positive aspekter i menneskers liv. Dette fokus på det positive i livet mener han er essentielt, eftersom det kan forebygge psykiske sygdomme, frem for blot at helbrede dem.

Positiv psykologi beskæftiger sig med, hvad det vil sige at være lykkelig, og målet er, at opstille nogle faktorer, der kan beskrive, hvordan man bliver lykkelig.

Positiv psykologi søger at komme med redskaber til, hvordan man kan øge lykken både på arbejdet og i hverdagen.

Forskningen siger, at lykkelige mennesker lever længst og Martin Seligman har fundet frem til denne lykkeformel hvor:

50% er genetisk bestemt, 15% er miljøbestemt og 35% er vilje.

Hvordan bruger du dine 35% vilje til at tænke positive tanker frem for negative?

Hvad kan du selv gøre for at få positive tanker

Når du bruger ord som ”Hvorfor” er der ofte en bebrejdelse gemt, så lad være med at spørge dig selv ”Hvorfor du gjorde – eller undlod at gøre dit eller dat”, det giver de negative tanker næring.

Hvis du i stedet spørger dig selv; ”Hvad kunne jeg godt tænke mig at være i stand til i denne situation” eller ”Hvordan vil jeg gerne gøre dit eller dat”, vil du styrke det fremadrettede fokus og flytte fokus til positive tanker.

Du kan måske gå en tur – og den ene vej kigge efter farverne, og på vejen hjem lytte til alle lydene.

Fokuser på noget andet – selv om det er svært – eller gør noget andet for at flytte dit fokus fra de negative tanker.

Sæt dig med et stykke papir og skriv alle de ting du kan komme i tanke om, som gør dig glad.

Måske er det:

  • Når solen skinner
  • En god kop te/kaffe
  • Et musikstykke
  • Ringe til en ven
  • Se en sjov film
  • Tage et bad

Tænk på en gang hvor du var rigtig glad og genoplev denne oplevelse. Find evt dine billeder frem og kig på de glade minder.

Overvej hvilket råd du ville give til din allerbedste ven, hvis han eller hun havde det, ligesom du har det lige nu.

Vær god ved dig selv

Få frisk luft hver dag gå gerne en lille tur – 10 minutter er bedre end ingenting

Sørg for at du får nok D-vitaminer, mangel på D-vitamin kan give samme symptomer som en depression

Undgå alkohol det løser ingen problemer og kan give dig negative tanker

Kom ud blandt andre – også selv om du kun kan være der i meget kort tid

Grin gerne mere – det frigiver endorfiner og løfter dit humør.

Du har et valg, du kan bruge din vilje og enten lade de negative eller positive tanker styre dit liv. Det betyder ikke, at du aldrig kan have negative tanker, de må bare ikke få lov til styre dit liv.

Husk altid at tanker er bare tanker.

 

Kærlig hilsen

Kirsten Kristensen

Om Kirsten

Kirsten er oprindeligt sygeplejerske med 25 års ledererfaring, og har sidenhen taget et utal af uddannelser og kurser blandt andet MasterClass i Psykologi, NLP Master og proceskonsulent.

Tilbage i 2012 fik Kirsten selv alvorlig stress og traf herefter det valg, at hun ville forlade lederjobbet for at hjælpe andre til at leve et liv uden stress.

I dag driver Kirsten en succesfuld virksomhed Kirsten-K, hvor hun med individuelle samtaler, holdforløb eller foredrag hjælper stressede med at blive på jobbet eller komme hurtigere tilbage. Kirsten anvender udelukkende konkrete redskaber, som er lette at bruge i hverdagen.

Kirsten findes på hjemmesiden: www.kirsten-k.dk

Du kan sove angsten væk

Faste sove rytmer

Hvis du har svært ved at falde i søvn, så er det første skridt at du begynder at danne nogle gode vaner omkring din søvn. Det vil sige nogle faste rammer som du kan forholde dig til.

Det kan eksempelvis være at du hver aften lukker ned for telefonen, din tablet og fjernsynet på et fast tidspunkt. Læs eventuelt lidt i en god og inspirerende bog.

Grunden til at det er vigtigt at få rigeligt med søvn er at, under den dybe søvn stiger dannelsen af væksthomoner og samtidig falder mængden af stresshormoner.

Et godt søvnmiljø er alt

Selv en lille diode der lyser op på din telefon eller fjernsyn kan gøre det svært for dig at falde i søvn da dine øjne automatisk søger mod lys.

Derfor er det vigtigt at du gør rummet så mørkt som overhovedet muligt, det kan du eksempelvis gøre med mørklægning af rummet eller sove med en sovemaske.

Samtidig er det vigtigt at der er et godt klima i selve soveværelset, der skal helst ikke være for varmt og selvfølgelig heller ikke alt for koldt.

En god seng og en god madras er alfa omega for god søvn, hvis du ønsker at læse i sengen inden du slukker lyset, så kan det anbefales at bruge en elevationsseng, da du kan side bedre i sengen. Se denne liste med de bedste elevationssenge i test.

Soveværelset skal have en funktion

søvnSoveværelset skal være så roligt som overhovedet muligt og der skal derfor kun være fokus på at sove og hygge sig med sin partner.

Hvis du eksempelvis har kontor i soveværelset, så kan det være med til at din hjerne konstant tænker over arbejde i stedet for at slappe af.

Undgå kaffe om aftenen

Er du typen som gerne lige tager en stor kop kaffe om aften og derefter undre dig over hvorfor du aldrig kan falde ordentligt i søvn.

Prøv så vidt det er muligt at undgå drikke med kaffein efter kl 16. Det er kaffe, energidrikke og cola. Det samme gør sig gældene for slik og sødt, undgå det om aftenen, det vil gøre underværker.

Sørg for at få motion hver eneste dag

Det er vigtigt at du får bevæget dig hver eneste dag, mange eksperter mener at du skal være i bevægelse minimum 30 minutter om dagen. Det kan være gang, løb eller dans, det vigtigste er blot at din krop er i bevægelse.

en god ide er eksempelvis at motionere tidligt på dagen, eller lige efter du kommer hjem fra arbejde. Kroppen har brug for at kunne falde til ro igen, så motion sent på aftenen er ikke altid det bedste hvis du vil have en god søvn. Læs eventuelt dette indlæg om angst, stress og vigtigheden af motion.

Undgå sovemedicin

Generelt bør du så vidt muligt undgå sovemedicinen. Dan dig nogle gode rutiner og sørg for at få søvnen så naturligt som muligt.

I stedet for medicin kan du eksperimentere med at tage et varmt bad inden sengetid, kamilethe, eller varm mælk med honning. Her kan du se hvad der er godt til at få kroppen ned i tempo og hvad du skal undgå.

Om livsglæde – hvorfor er den vigtig og hvordan fås den?

Artiklen her er skrevet af Malene Ratajczak som til daglig bl.a. arbejder med healing. Uanset hvor man er i livet er livsglæde noget af det vigtigste – og også nogle gange det sværeste at finde. Derfor er jeg glad for at Malene ville skrive denne artikel. Værsgo Malene:

Hvad er livsglæde?

Der er mange forskellige aspekter omkring begrebet livsglæde, ikke mindst fordi det at have livsglæde i sit liv er så afgørende vigtigt for, at vi føler os ‘godt tilpas’ og ikke lader – ubevidst – andre såkaldt lavt vibrerende følelser tynge os ned på kort eller lang sigt.

At definere livsglæde er egentligt meget enkelt, for som ordet siger i sig selv: At have en glæde ved livet. At holde af og måske ligefrem elske sit liv, at ville livet. Det giver overskud til at gøre noget for en selv, sin familie og mange andre i f.eks. venne- og bekendtskabskredsen, i idrætslivet, i fritiden generelt.

Der findes også udtrykket at være ’en livsglad person’. Det er en person, der helt generelt er glad for sit liv, måske udtrykt ved at være en positiv person, en person, der er i godt humør generelt set, en person, der har overskud til at lave mange ting i sit liv og at være noget for andre, hvad enten det er den nærmeste familie eller længere ude i bekendtskabskredsen, eller generelt hele den sociale omgangskreds.

livsglæde

Hvordan får jeg livsglæde?

Nogle af de vigtigste fundamentale ting, der giver os livsglæde og livsværdi er:

En elsket partner, børn og dyr, venner og veninder, en stor bekendtskabskreds, en sund og rask krop (og sind), men rækken af andre ting, der giver livsglæde, er dels meget lang, men også meget individuel, bl.a.: rejser, mad, bolig, motion/bevægelse, job/arbejde og læring.

Nogle af de mere individuelle ting er ofte under-områder af de førnævnte, f.eks. at lave gourmet mad, at interessere sig for boligindretning og design, at gå i fitness center, at dyrke yoga, at gå til forskellige foredrag og forelæsninger…. Alt er muligt :-). Men herudover kommer nogle ting, som måske er fundamentale, men som ikke altid bruges som sådan, og det er bl.a. naturen og musik i alle afskygninger.

Og til slut, men på ingen måder mindst: en persons spiritualitet. Jeg oplever, at mange personer, der begynder eller videreudvikler deres spirituelle rejse, også får meget livsglæde indover. For det er uendeligt livsbekræftende, også for ens selvforståelse og den sammenhæng vi er en del af, at åbne op for nye spirituelle energier. Og ikke mindst til vores egen sjæl.

Jeg er selv utroligt glad for den spirituelle kontakt, jeg har. Det giver livsglæde på første række :-). Det gør mig glad for livet, glad for at kunne give men ikke mindst modtage. Glad for at kunne forstå tingene i et større perspektiv og sammenhæng, som giver mening for mig.

Bare kom i gang 🙂

Så ja, livsglæde er mange ting og kan skabes ud fra mange ting og områder – det er bare om at gå i gang med at tage de første, måske små, skridt ud fra det ståsted, man har nu og her. Slip frygt, angst, ligegyldighed, kedsomhed og find lige præcis de områder i livet, der glæder og giver lykke.

Har man større ting indover i sit liv som f.eks. stress og depression, så er målet stadig at finde livsglæde… men igen, stille og roligt, at få ændret de uhensigtsmæssige ting i sit liv, som har fremkaldt disse sindstilstande, og stille og roligt – selvom det nogle gange er rigtigt svært – at kæmpe sig tilbage til et liv, hvor livsglæden er indover.

Det samme gælder, hvis man ikke er en livsglad person af natur, så er det i langt højere grad op til en selv at finde livsglæden, for der er så uendelig mange tiltag, man kan gøre for at slippe det ’ikke-livsglade’ og finde nogle værdier i sit liv, der gør livsglad. ’Bare’ gå om bord når først man vil det og har indset, at det er det hele værd.

Er du interesseret i at læse mere om livsglæde, så tag gerne et kig på min hjemmeside: www.malene-ratajczak.dk.

 

Et godt parforhold – for livet

Artiklen her er skrevet af Heidi Agerkvist. Heidi Agerkvist er psykolog og er specialiseret i hverdagen med børn, forældreskabet og parforholdet. Hun har både praksis i Århus og tilbyder også samtale og kurser online.

I medgang og i modgang

Langt de fleste går ind i parfoldet og ægteskabet fulde af kærlighed, håb og ønsker om et langt og lykkeligt parforhold.

Samtidig har vi en temmelig høj skilsmisseprocent i Danmark. Og den er stigende. I 2014 blive 19.387 par skilt.

 

Fortsætter tendensen som den er nu, vil hvert tredje barn, opleve at deres forældre bliver skilt inden de fylder 18 år, og halvdelen af de skilsmisser vil foregå, inden barnet er 6 år.

 

Parforholdskvaliteten falder

Og netop børnene spilder en rolle for parforholdet og vores oplevelse af det. At få børn er en af de største forandringer i livet, og der er få eller ingen andre tidspunkter i livet, hvor der sker så mange forandringer på så kort tid. Midt i alle de forandringer falder den oplevede parforholdskvalitet drastisk. En læng række selvrapporteringsstudier viser at par med børn føler sig mindre glade og tilfredse i deres parforhold, end par uden børn gør. Der ses et (gennemsnitligt) markant dyk i parforholdskvaliteten kort efter ankomsten af første barn, og derefter en blød stigning , der over tid ender med at matche det samme niveau som par uden børn.

 

Men hvorfor er det så hårdt for et parforhold, at der kommer børn til?

Udover at der tilføjes ca 35 timers ekstra ugentligt arbejde til parret i forbindelse med at de bliver forældre, falder overskuddet til at vise omsorg for hinanden: Ligeledes bliver der langt mindre tid og mulighed for at lave de ting sammen, som man gjorde tidligere og fik energi og godt humør af. Sexlivet og intimiteten udfordres også. Kvindens forhold til hendes egen krop og dens funktion ændres, og hun kan opleve at få dækket rigeligt at sit behov for kropskontakt via barnet, mens manden kan stå på sidelinjen og føle sig til overs og savne nærvær og kropskontakt.

 

Ovenpå sådan en cocktail er det ikke mærkeligt at konflikterne nemmere får plads, ligesom tanker som ”Er vi så slet ikke de rigtige for hinanden?” og ”Ville vi have det bedre hver for sig”, kan snige sig ind.

 

konflikterNetop konflikterne og håndteringen af dem er centralt for parrets trivsel og for parforholdets vilkår for at overleve og fortsat bidrage positivt til parternes trivsel.

Det vi ved fra parterapiforskningen er, at de par der klarer sig godt længe, er dem der formår at kommunikere konstruktivt om deres store og små udfordringer. Konstruktivt betyder i denne sammenhæng at kunne tage relevante emner op, holde sig til selve emnet, og afslutte snakken om det, på en måde så begge parter føler sig hørt, og ingen føler sig angrebet.

 

Udover den gode kommunikation, spiller evnen og modet til at række ud mod sin partner, selvom en del af af én, har lyst til at give op eller er bange for at blive afvist igen.

 

Disse evner bliver ekstra vigtige i parforhold, hvor den ene af parterne har symptomer på angst eller depression, da sådanne psykiske lidelser belaster både den ramte og partneren ekstra.

 

 

Naturligt, men ikke nødvendigvis nemt.

 

Det er naturligt at finde sammen som par, og det er også naturligt at sætte børn i verden. Men det er ikke det samme, som at det er nemt.

Der er mange muligheder for at fare vild i både parforhold og forældreskab. Alene det faktum at man typisk sover markant mindre, end man har brug for betyder, at overskuddet er meget lille eller helt væk i en periode, og det derfor er nemt at komme til at fokusere på alt det, der irriterer dig ved din partner, alt det der går lidt skævt, og svært at tro på at det bliver anderledes at være familie og par om få måneder og år.

 

Men skal vi så ikke få børn, hvis vi gerne vil bevare kvaliteten af vores parforhold?

Jo, men I skal vide hvad I kan forvente, og som sagt oplever langt de fleste par et dyk i parforholdskvaliteten, når der kommer børn til.

 

Når man ved hvad man kan forvente, bliver man knapt så forskrækket og overvældet, og har mulighed for at gå langt mere roligt og konstruktivt til værks, i den tid der går inden parforholdskvaliteten stabiliserer sig igen på niveau med den parforholdkvalitet, som par uden børn oplever.

Og det skal I gøre – altså gå til værks. Der findes masser af muligheder for at søge inspiration og hjælp, og det behøver hverken, være dyrt, tage lang tid eller være meget indviklet og svært.

Ønsker I ikke at opsøge en familievejleder eller parterapeut personligt, findes der masser af andre fleksible og effektive muligheder til at hjælpe jer selv og hinanden med at styrke hverdagen og passe på kærligheden – også når I får børn.

 

Mere statestik om vielser og skilsmisser her:

Mere info om forskning i parforholdskvalitet her